Stiletto

Her på bloggen har jeg blankt bekendt min kærlighed og beundring for amerikanske Mike Mignola og hans hjertebarn Hellboy. På den danske tegneseriescene er der ikke rigtig nogen jeg beundrer i samme grad. Og så alligevel. Man kan sige jeg har en gammel kærlighed til forfatter, tegner, illustrator og ikke mindst rollespilsforfatter og -kreatør, Palle Schmidt. Og kærlighed ruster som bekendt ikke.

Palle Schmidt er på samme tid en grand old man og en ukendt opkomling i det danske tegneseriemiljø. Palle har flere titler på cv´et, hvor den mest kendte må være Blodets Konkubine fra 2008, som i 2011 blev udgivet på engelsk med titlen The Devils Concubine. Men hans udgivelser kommer uregelmæssigt, afbrudt af massevis af andre projekter af nærmest enhver art. Og Palle har det derfor med at flyve under radaren meget af tiden, hvilket er helt ufortjent.

Jeg havde meget høje forventninger til Blodets Konkubine da den udkom, men blev ret skuffet. Jeg synes historien var lidt tynd, tegningerne lidt for sjuskede på den ufede måde, og konceptet lidt for anstrengt eller fortænkt. Jeg havde derfor heller ikke de store forventninger til Schmidts nye udgivelse Stiletto, der udkom på forlaget Farenheit i forbindelse med Copenhagen Comics.

Forsiden

 Jeg bladrede lidt i et eksemplar på Farenheits stand, og var med det samme solgt. Tegningerne er flotte, gennemarbejdede og helt utrolig stemningsfyldte. Albummet er i farver, men de fleste paneler er holdt i sort-hvid, med dybe skygger i grå, brune og orange nuancer. I enkelte paneler er detaljer farvet i stærke farver, primært rød. Det fungerer fantastisk godt, og passer perfekt med den dystre noir-historie som udspiller sig i albummet. Helt sublimt bliver det i to passager hvor baggrundsfarven skifter fra grå til henholdsvis rød og blå. Her går fortælling og billeder op i en højere enhed og fungerer helt sublimt sammen. Den blå passage kan ses på Palles egen hjemmeside. Jeg har derudover tilladt mig at tage nogle billeder af mit eget eksemplar, de kan ses nedenfor.

Afslutningen på en hektisk biljagt. Jeg synes de slørede baggrunde og udflydende kanter fungerer sindsygt godt i passager som denne, hvor de understreger det høje tempo og den febrilske sindstilstand som personen er i. 

En stille sekvens efter endnu en hæsblæsende aktionsekvens. Tematikken er klassisk noir, grænsende til det stereotype. Men i sammenhængen fungerer det godt. Regn, cigaretter og livstræthed hører til - og sammen - i en ægte noir-fortælling.

Historien i Stiletto er hverken ny eller overraskende, men skåret over en velkendt skabelon om en politibetjent gone bad, som nu kæmper mod tiden for at redde sine egne kastanjer ud af ilden. Det gør nu ikke noget, for den er godt fortalt. Og særligt hovedpersonen Maynards deroute, med pres på både fra chefen hjemme og på job er velfortalt. Stiletto er Palle Schmidts bedste tegneserieudgivelse til dato. Det er et heltstøbt album som både er fantastisk flot illustreret og rummer en god historie. Og det er hermed anbefalet.