Copenhagen Comics kom og gik

Så er Copenhagen Comics overstået. Festivallen kom og gik på hvad der føles som meget kort tid. Nå ja, lige på nær de små to timer jeg sad som billetkontrollør lørdag eftermiddag, de føltes snarere som fem. Men nok om det, for den minimale indsats, sammen med to timers afslappet, lavpraktisk arbejde i dag (søndag), fik jeg indgang, mad og klækkelige rabatter. De fire timer var med andre ord givet godt ud.

For mig var de mest mindeværdige øjeblikke dem jeg ikke havde hverken planlagt eller set frem til mens jeg læste i programmet. Som da jeg lige smuttede forbi den scene hvor Brian Mørk og John Kenn Mortensen henholdsvis fortalte og illustrerede mareridt. Det fungerede super godt, og det var virkelig sjovt at se Kenn Mortensens monstre blive til, og ikke mindst Brians Mørks reaktion på fortolkningerne af hans mareridt.

Jeg fik signeret min A God Somewhere af Peter Snejbjerg, og det var også en fantastisk oplevelse. Jeg skrev i mit indlæg om tegneserien at jeg ikke var helt ekset over Snejbjergs tegnestil, men at se ham arbejde er fuldstændig hypnotiserende. Oveni virker han som en rigtig rar mand, der ubesværet snakker med folk han ikke kender, uden at virke påtaget, arrogant eller træt af dumme spørgsmål.

Snejbjergs tegning i min udgave af A God Somewhere. Den blev til på max fem minutter, imponerende.

Jeg havde planlagt at høre et teoretisk foredrag om tegneserier søndag. Men på vej til scenen kiggede jeg forbi Ondskabens Flydende Vatikans stand. Jeg havde nemlig spottet et navn jeg kendte på Superman-væggen om lørdagen, og nedenunder signaturen var vatikanets logo. Jeg gik i gymnasiet med Johannes Havelund og vidste allerede dengang at han var en gudsbenådet tegner, men jeg havde stort set ikke set ham siden dengang. Nu stod hans navn så under en tegning af Superman og Lex Luthor, og det skulle selvfølgelig undersøges. Det viste sig at Johannes, i øvrigt sammen med min gamle klassekammerat Tore Sæderup, er en af bagmændende bag vatikanet. Jeg droppede derfor foredraget og sludrede i stedet med Tore og Johannes. Johannes har en fremragende historie med i det nyeste nummer af Fantasmagori, kaldet Hvalsteg og Vindfrikadeller. Tore er ikke med i nummeret, men har redigeret, og tegnede derfor en sadistisk redaktør i mit nummer. Endnu en herlig tilfældighed.

 

Johannes Havelunds bud på en festlig 75 års fødselsdag for Superman

 Derudover bød festivallen for mig på Charlie Adlard (spændende), debat om Supermans 75 års jubilæum (kedeligt), live tegneserieanalyse (spændende) og endnu en hyggelig sludder med Rasmus Svarre. Jeg fik også signeret et eksemplar af Kensington, og glæder mig som et lille barn til at læse den. Det var ikke planlagt hjemmefra, men jeg så, læste og købte næsten kun dansk på festivallen. Og det meste af det jeg så var af høj kvalitet.

Jeg slutter af med endnu et bud på et festligt 75 års jubilæum for Superman. Tak for en god festival.