Fantasmagori nummer 10 bliver ifølge udgiverkollektivet Ondskabens Flydende Vatikan, det sidste i rækken af antologier med den titel. De lover dog at der kommer en anden antologi i stedet, samt flere soloudgivelser. Hvornår røber de gode folk dog ikke noget om. Det ville nok også være halsløs gerning at sætte dato på de kommende udgiverbetalte, ad hoc udgivelser, men noget andet skulle altså være på vej. Men nu til nærværende nummer.
Fantasmagori 10 er på 40 sider, fordelt mellem fem bidragydere. Kvaliteten, udtrykket og indholdet i historierne er meget forskelligt. Den indledende historie, Natten er ung... af Rodrigo "Romen" Mendoza, er så absolut antologiens svageste. Den er kedeligt tegnet, uden nogen egentlig historie, og både fortællemæssigt og kunstnerisk helt banal. Ikke meget at komme efter dér. Helt anderledes bliver det i Hvalsteg og vindfrikadeller af Johannes Havelund. Johannes er en fabelagtig tegner, og hans sans for at skabe udtryksfulde karakterer er vidunderlig. Særligt figuren Luftskipper Karlson er godt ramt, midt i mellem kliché og originalt påfund. Historien er et aktionbrag om Luftskipper Karlson og Jonas´ jagt på storskidende himmelhvaler. Jagten foregår i et luftskib sponseret af japanske investorer, men snart blander økoaktivisten Åge, som i øvrigt er Karlsons fætter, sig med sit miljøaktivistluftskib. Det bliver til en hæsblæsende duel imellem hvalfangere og økoaktivister, med masser af aktion og overraskelse. Hele historien, inklusiv sjove, stemningsskabende flash backs, er udfoldet på kun 10 sider, og det må siges at være imponerende. Jeg giver ikke stjerner her på bloggen, men historien er så afgjort til topkarakter!
Tredje historie i Fantasmagori 10, er en (hvis mine øjne ikke bedrager mig) computertegnet sag af Rikke Lindskov Loft med titlen Udbryderhønen. Det er ikke noget mesterværk, men en skæg lille historie om en høne der, som titlen antyder, forsøger at bryde ud af hønsegården. Som antaget er græsset grønnere på den anden side af hegnet, men hvad betyder det, når man ikke har nogen at dele det med? Illustrationerne er søde og fine, men mangler et personligt præg. Rikke er ifølge forordet garvet bidrager til internettegneserier, og jeg tror stilen gør sig bedre i den sammenhæng. På tryk synes jeg den bliver for anonym.
Den fjerde historie er skrevet og tegnet af Peder Riis, der ligesom Johannes Havelund er en fantastisk tegner. Historien er en art fuglekrigs-spin-off, der handler om en flok kragers kamp med måger om madrester i storbyen. Tegnestilen er dyster, med masser af dybe skygger og en fed brug af silhuetter. Kampen mellem krager og måger ender i en blodig duel, hvor krageheltinden smatter en måde ud ved hjælp af et godstog. Det er dejligt amoralsk og fyldt med tju-bang. Historien når ikke helt samme højder som Hvalsteg og vindfrikadeller, men de fede illustrationer gør den i sig selv absolut læseværdig.
Antologien sluttes af med den korte historie Det onde af Patrick Leis. En kort, to-siders historie om en børnelokker der ser ud til at få hvad han fortjener. Den er ikke så veltegnet som Johannes og Peders historier, stadig dejlig dyster, og en fed, grum fortælling der sender tankerne tilbage til Slim! og dets amerikanske modstykker Eerie og Creepy. Det kunne være fedt at se Patrick folde historien ud. Ud fra den lille smagsprøve har jeg indtryk af at han kunne være mand for en god, klassisk gyser med splattede tendenser.
Jeg vil ikke vise illustrationer fra antologien hér, den kan gratis downloeades som pdf. på Vatikan.dk, så der er ingen undskylding for ikke at få læst hele molevitten. Jeg vil derimod runde af med den sadistiske redaktør som Tore Sæderup tegnede på min trykte udgave. Tore har ikke bidraget, men har redigeret, hvilket inspirerede til selvportrættet. God læselyst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar