Steen og Stoffer drager ud i virkeligheden

Overskriften er tyv stjålet fra onlinemagasinet nummer9.dk, som i fredags gjorde opmærksom på nogle flotte og sjove illustrationer af Steen og Stoffer i nye omgivelser. Men nu er billederne blevet fjernet fra den oprindelige side, angiveligt på grund af brud på copyright. Det er fesent, for billederne er super flotte, og jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig hvordan de kan andet end føre til lidt fornyet, positiv opmærksomhed på den opfindsomme seksårige og hans tøjdyr. Jeg smider derfor et link til Comics Alliance som pt. stadig har billederne liggende, nederst i indlægget.

Steen som detektiv i fed noir-stil -  på en dyster gade i Chicago.

Se alle billederne her.

Et inferno af en familiefest

Hellboy in hell #3 landede hos min tegneseriepusher en uge senere end planlagt, d. 19 februar, da orkanen Sandy kom i vejen. Nu har jeg så haft lidt over en uge til at bladre den igennem forfra og bagfra, og jeg undres stadig over hvordan Mike Mignola formår at overgå sig selv i hvert nyt nummer.

Forsiden til tredje nummer af Hellboy in Hell

Som jeg havde på fornemmelsen efter at have læst andet nummer, så kom der mere gang i handlingen her i tredje. Efter at dæmonprinsen Astaroth afslørede sig selv, efter at have ageret maskeret hjælper for Hellboy efter hans ankomst i Helvede, kom der mere aktion på drengen. For Astaroth har inviteret Hellboys to brødre til en familiekomsammen. Formålet med hele sammenkomsten er dog ikke hygge og nostalgiske tilbageblik, men at få vristet undergangens højre hånd fra Hellboy og sat den på en af hans brødre, som er mere villige til at indtage rollen som apokalypsens førstemand. Og så går der ellers dæmon-bashing i den, hvor Hellboy svinger stenhånden mens han kommer med svinere til sine modstandere - præcis som i de gode gamle dage. Kampen bliver dog afbrudt ret pludseligt, da Leviathanen kommer forbi.

Hellboy deler tæsk og svinere ud. Den komplette tekst i Hellboys boble er "WELL SCREW YOU GUYS".

Den bratte afslutning på kampen mellem de tre brødre er en klar svaghed ved albummet. Det virker som om Mignola ikke rigtig kunne finde ud af at slutte kampen, og istedet besluttede at en drage skulle komme forbi og spise modstanderne. Det er lidt tamt. Noget siger mig dog at det ikke er det sidste vi har set til Leviathanen. Det ville ligne Mignola dårligt at introducere så legendarisk monster for så kort en bemærkning.

Leviathanen kommer forbi og stopper festen.

Albummet er som altid helt fænomenalt illustreret. Særligt sekvenserne inden Leviathanen kommer er fantastisk stemningsfulde, med close up af en desperat Astaroth med lysende øjne. Jeg er også ret vild med panelet ovenfor, hvor Leviathanen spiser Astaroth og Hellboys to brødre. De tre dæmoner, der for et øjeblik siden var mægtige og farlige, ser her små og hjælpeløse ud. Og kompositionen i billedet leder automatisk blikket fra dragens orange gab og ned til den overraskede Hellboy. Gennemført, flot og virkningsfuldt.

Helt suverænt bliver det dog i albummets sidste del. Her er næsten ingen tekst, kun dunkle bygninger, groteske statuer, monstrøse flyvende blæksprutter - og en blodig kniv. Jeg vil dog ikke afsløre hvad der sker på albummets sidste sider, da det vil falde under kategorien mega-spoiler. Men det er noget der potentielt vender Hellboys fremtid fuldstændig på hovedet. 

Den gennemgående historie som kørte i de første tre numre bliver afsluttet med det tredje nummer. Og det er helt umuligt at sige hvad der nu skal ske, men jeg er dog overbevist om at det er værd at følge med.

Pandemonium

Det er efterhånden over en måned siden at Hellboy in hell #2 udkom, men jeg har endnu ikke fået skrevet hvad jeg mener om den. Det råder jeg nu bod på, lige på falderebet, før nummer tre i serien kommer til Danmark.

Forsiden på Hellboy in hell #2

I første nummer af serien om Hellboy i helvede løb vores helt ind i en gammel bekendt - eller måske mere korrekt, en gammel fjende. Med lidt hjælp fra en kutteklædt fyr slap Hellboy væk med skindet i behold, og sammen med den mystiske fyr fløj Hellboy videre til hjertet af Helvede - Pandemonium. Den underlige fyr giver i dette nummer Hellboy en rundtur i byen, som viser sig at være forladt. Ifølge den velvillige hjælper er alle helvedes prinser, fyrster og jarler flygtet fra byen da de hørte at Hellboy var på vej. Det vækker Hellboys mistænkelighed. Og det viser sig da også at den anonyme hjælper ikke er så uskyldig endda. Han er nemlig én af tre ånder der endnu en gang minder Hellboy om hvad han i virkeligheden er - arvingen til tronen i Helvede, spået til at lede den hær som kan bryde muren mellem Helvede og Jorden ned.

I et flash back ser vi den nyfødte Hellboy få sat undergangens højre hånd på sin lille buttede arm. Farmand ses i baggrunden.

Albummet er ligesom det første i den nye serie, helt eminent illustreret. Billederne veksler mellem det enkle og dunkle, og mere komplicerede og farverige illustrationer - panelerne oven- og nedenfor her er to gode eksempler. Hellboy forbliver meget passiv hele albummet igennem. Han føres fra sted til sted uden at foretage sig andet end at spørge til omgivelserne. Men man fornemmer på både dialog og illustrationer at aggressionerne og frustrationen lurer under den rolige overflade. Hellboy er vant til at handle, men i Pandemonium er det som om den eneste handling der er mulig, er at indtage den rolle han så mange gange har afsværget sig. Som da Hellboys ledsager fortæller ham at Satan ligger ubeskyttet og sover i en krypt. Enhver der har lyst kan stikke en kniv i ham - og tage hans plads på tronen.

Pandemonium er tomt for liv, men overalt er der groteske statuer som den i sekvensen ovenfor. Og noget af det Mike Mignola er bedst til er at tegne groteske skabninger. Albummet er fyldt med rædselsfulde statuer hvis maver udgøres af gigantiske munde, dæmoner med dyrehoveder, og i flash backet til Hellboys fødsel, massevis af små bevingede djævle med underbid. Illustrationerne er fantastisk stemningsfulde, og på trods af den sparsomme dialog udtrykkes følelserne konstant i karakterernes ansigter - jeg har aldrig set nogen gøre en grå djævel med tomme øjenhuler så udtryksfuld som Mignola. 

Hellboy in hell #2 er ligesom nr. 1 mere en fremvisning af Helvede end en egentlig historie. Men slutningen bygger op til lidt mere aktion i næste nummer. Jeg ser virkelig frem til fortsættelsen, der snart burde være tilgængelig på hylderne hos min lokale tegneseriepusher. 

Sidste nyt fra fronten

Som helt almindelig dødelig med et liv ved siden af bloggen, kan det være svært at følge med i hvad der bliver udgivet rundt omkring i tegneserielandskabet. Men ovre på det online tegneseriemagasin Nummer9 kører de en serie de kalder forårsforskræp. Og her giver de alle os almindelige mennesker et solidt overblik over hvad de danske tegneserieforlag har gang i.

En af de mest interessante udgivelser, som pt. skulle være i trykken, er Kensington af Rasmus Svarre (han har en blog med en del illustrationer fra bogen). En flot, malet sag, med dyster stemning. Rasmus meddeler selv på sin blog at der er udgivelsesreception for den grafisk roman på forlaget Fahrenheit i Nansensgade d. 28 februar. Jeg prøver selv at dukke op, hvis ellers arbejdet tillader.

En anden spændende udgivelse fra Fahrenheit er Det kinesiske værelse af Rune Nielsen og Thomas Fabian Delman. Det er, ligesom Kensington, deres debut. Jeg har haft lidt svært ved at finde flere oplysninger om udgivelsen, så jeg kan ikke rigtig vise andet end forsiden:

Men ifølge Nummer9 skulle det være "en skæbnetung, Kafka'sk fortælling med tjek på fremtidsarkitekturen". Og det lyder altså meget lovende i mine ører. Nu har jeg også en ualmindelig stor svaghed for Blade Runner, så alt andet ville være mærkeligt. Men jeg ser i hvert fald frem til at se den i virkeligheden.