Gud er vred

Under juletræet lå der i år en tegneserie jeg længe har set frem til at læse. Nemlig A God Somewhere, skrevet af John Arcrudi, illustreret af danske Peter Snejbjerg og farvelagt af ligeledes danske Bjarne Hansen.  A God Somewhere blev oprindelig udgivet af DC under Wildstorm, men da DC lukkede Wildstorm ned kort efter udgivelsen af A God Somewhere, har den været svær at få fat på i et stykke tid. Men nu er den så på gaden igen, denne gang under DCs Vertigo.

Fodsiden på genoptrykket - det flotte grafiske udtryk bliver ødelagt lidt af citaterne fra anmeldelserne

Historien er kort fortalt, at en ung mand, efter en voldsom eksplosion i hans boligkompleks, opdager at han har fået overmenneskelig styrke, kan flyve og er usårlig. En superhelt er født, skulle man tro. For historien udvikler sig i stik modsatte retning. Eric, som den unge mand hedder, mister hurtigt interessen i andre mennesker. Han mener han er udvalgt af Gud, men til hvad kan han ikke rigtig udtrykke. Men rollen som udvalgt resulterer hurtigt i total ligegyldighed overfor al etik. Eric gennemtæsker sin egen bror og voldtager hans kone, og da politiet tager ham på fersk gerning er rollen som helt definitivt ovre. Herefter ryger Eric ind i den ene kamp med politi og militær efter den anden, og hver gang splitter Eric de desperate soldater fuldstændig ad. Blandt andet tager han en helikopter ud ved at kaste ligene af andre soldater efter den. Det er på samme tid grotesk, grænsende til fjollet, og illustrativt for Erics mentale tilstand - mennesker betyder ingenting for ham mere.

Sam finder Eric uskadt efter den første eksplosion

Genistregen i A God Somewhere er ikke så meget at lade en superhelt blive til en superskurk, men a historien bliver fortalt hovedsagelig Erics nære ven Sam. På Sams første dag i high school redder Eric og hans bror Hugh ham fra racistiske bøller. Sam er sort. Det skulle man ikke tro kunne spille en rolle, men det gør det. For i kraft af sit venskab med en hvid mand, der viser sig at være et hærgende monster med overnaturlig styrke, mister Sam både sin bedste ven, og sin identitet som sort. Ingen andre sorte anerkender Sams hudfarve efter Erics transformation. Sam bliver dermed en karakter der mister ethvert holdepunkt i sit liv, og kun står tilbage med spørgsmål. Og den fortælling fungerer fantastisk godt. Især fordi historien springer i tid, så man skiftevis ser Eric massakrere rædselsslagne soldater, og Eric og Sam hænge ud som almindelig unge mennesker. Det gør karaktererne dybe og afrundede, og giver samtidig mulighed for at fortælle at Sam desuden er ulykkelig forelsket i Alma, der er gift med Erics bror Hugh. Historien om den faldne superhelt bliver altså mest af alt til historien om tre almindelige mennesker, hvis liv ændres fuldstændig på grund af Erics transformation.

Eric før det endegyldige fald. Her nakker han en bankrøver i kamp med politiet. 

Illustrationerne i A God Somewhere er flotte, men alligevel ikke helt på kornet. De er lidt for polerede til min smag, lidt for rene. Men opsætningen af siderne og brugen af små billeder til at understrege følelser og dialog fungerer utrolig godt. Især en samtale mellem Eric og hans bror Hugh, og en mellem Hugh og Alma er super flot sat op. Og illustrationernes motiver er der intet poleret i. Det flyver med blod og indvolde når Eric går amok, her er der ikke sparet på noget. Den næsten groteske mængde blodig splat der fylder siderne har også et forklarende element - man forstår hvorfor en hel nation føler sig truet af Erics kræfter, når man ser hvad han udretter med dem. Alt i alt en imponerende fortælling, der varmt kan anbefales!