onsdag den 21. august 2013

Hellboy fylder rundt

I går var det 20 år siden Hellboy første gang så dagens lys. Det skete på San Diego Comic Con, hvor denne illustration optrådte i connens program
 Der må siges at være sket en hel del siden den gang.

Jeg vil ikke forsøge at gøre status over Hellboys liv, levned og indflydelse på tegneserie- og popkulturen her, men i stedet pege på tre artikler der hver for sig opsummerer Hellboy-figurens historie, univers og indflydelse. Alle tre artikler er fra multiversitycomics.com.

Den første er en laaang artikel om Hellboys udvikling, fra koncepttegningen ovenfor, til Hellboy in hell - og alt derimellem. Det er interessant læsning, men artiklen er måske næsten for grundig.

Den næste jeg vil linke til, er et forsøg på at lave en komplet liste over de tegnere der har tegnet Hellboy i årenes løb, i alle de forskellige udgivelser han har optrådt i. Der er virkelig mange efterhånden, og det er ret sjovt at se hvor forskelligt Hellboy er blevet fortolket. Og ærlig talt er der overraskende mange grimme fortolkninger imellem. De stammer dog mest fra håbløse udgivelser som Hellboy junior og andet lignende bras.

I den sidste artikel fra mulitivesity.com som jeg vil linke til, gør Gabriel Bá rede for den indflydelse Hellboy og Mike Mignola har haft på ham og hans karriere. Det er den korteste, men på en måde også den mest interessante artikel.

Der er med garanti mange andre der fejrer Hellboys fødselsdag på nettet, men jeg nøjes med disse tre. Og noterer mig i øvrigt at Mignolas eget forlag Dark Horse ikke har gjort noget særligt ud af fødselaren. Måske venter de til næste år, hvor det er tyve år siden den første egentlige Hellboy-tegneserie udkom, eller også gider de bare ikke fejre en af deres mest originale og succesfulde titler...

mandag den 5. august 2013

Witches vs. vampires

De sidste indlæg her på stedet har fokuseret på forskellige danske udgivelser. Nu kigger jeg igen nærmere på en udgivelse i Hellboyuniverset, B.P.R.D. Vampire. B.P.R.D.-serien kom i kølvandet på succesen med Hellboy, og rummer efterhånden utallige historier om Hellboys kollegaer i bureauet for paranormal efterforskning og forsvar, eller Bureau for Paranormal Research and Defence - forkortet B.P.R.D. Ikke så mundret som FBI eller CIA, men konceptet holder nu alligevel. For det meste. For udgivelserne i serien og dens underserier kommer efterhånden i så hastigt et tempo at kvaliteten ikke altid kan følge med. Mike Mignola står altid på som hovedforfatter, men jeg har tit haft en fornemmelse af at det mest var for syns skyld. I løbet af de sidste par år har Mignola stået som forfatter på hele B.P.R.D-serien - der i sig selv rummer både én fortløbende serie, samt flere tilbageskuende miniserier - spin-off serierne Abe Sapien og Lobster Johnson, samt de selvstændige serier Baltimore og Sledgehammer. Og så selvfølgelig den genoptagne Hellboy-serie. Det siger sig selv at det ikke kan være lige genialt det hele. Et kig på Dark Horses hjemmeside afslører da også at tempoet er på vej ned. De fleste af spin-off serierne holder pause det næste halve års tid, hvilket nok er til det bedste.

Midt i regnen af titler af tvivlsom kvalitet dumper der nogle guldkorn ned. B.P.R.D. Vampire er et af dem. Det er en tilbageskuende serie på fem udgivelser. De fire er udkommet i Danmark, den femte udkom d. 31. juli i USA, og burde ramme Danmark i denne uge. Vampire er en fortsættelse af en historie der begyndte i B.P.R.D 1947, som udkom tilbage i 2009. Historien udspiller sig, som titlen antyder, i 1947. Bureauet er i sin vorden, og dets leder Trevor Bruttenholm rekrutterer sine agenter til at bekæmpe det paranormale blandt de allieredes kampvante soldater. De fire nyslåede agenter havner af forskellige årsager i en fransk landsby, hvor der er vampyrer på spil. Hele missionen er en katastrofe, og kun én af agenterne, Anders, vender tilbage i live. Mere eller mindre. Agent Anders er blevet bidt af to kvindelige vampyrer, og deres forbandelse har inficeret hans blod og er i gang med at transformere ham til en blodtørstig dæmon. En præst har dog henvist de to vampyrer til et mørkt hjørne i Anders' sjæl. Det er de bestemt ikke er tilfredse med. Historien i B.P.R.D. Vampire begynder med at Anders beslutter at rejse til Europa for at hævne sig på så mange vampyrer som muligt, inden de to blodsugende kvinder tager magten over ham.
Det første album i serien er ind til videre det bedste. Fortællingen skrider kun langsomt frem, men den er fantastisk illustreret af brødrene Gabriel Bá og Fabio Moon. De illustrerede også B.P.R.D. 1947, og det virker helt naturligt at de fortsætter med denne serie. Helt fænomenal er de første ordløse sider, hvor en flod af lig flyder gennem en mørk, snedækket skov. Også afslutningen på første album, hvor agent Anders ankommer til en tjekkoslovakisk udørk med et mennesketomt tog, er fantastisk stemningsfuldt illustreret. Man fornemmer at Anders er på vej ind i ondskabens hule.
I andet album dratter Anders bogstaveligt talt ned i selvsamme hule. En ung, smuk bibliotekar, som senere viser sig at være i ledtog med egnens hekse, hjælper Anders på sporet af en gammel vampyrs tilholdssted. Efterhånden som Anders nærmer sig vampyrkrypten, får de to kvinder mere og mere magt over ham. Det manifesterer sig som en art skizofreni i fortællingen. Kvindernes hvisken er kun hørlig for Anders, illustreret gennem giftigtgrønne talebobler og tågede spøgelsesskikkelser der leder Anders gennem hulen. I historiens begyndelse virkede Anders' hævntogt som hans personlige idé, men som historien skrider frem, bliver det tydeligt at det er kvinderne der har lokket ham til at tage afsted.
Parallelt til The Dark Side i Star Wars, så får de kvindelige vampyrer mere og mere magt over Anders, jo mere han lader sin vrede få frit løb. Og da en oldgammel vampyr dræber den jordiske Anders, får de to vampyrer endelig fuld kontrol over hans krop. I det fjerde album forsøger en gruppe hekse at standse den nu totalt forvandlede Anders med tonsvis af magi da han komme ud af krypten, men forgæves. De to kvinder er åbenbart toppen af poppen, og smatter heksene fuldstændig ud. Fjerde album slutter med at vampyrerne, i skikkelse af Anders, efterlader et lille hotel indsmurt i resterne af bestyreren og gæsterne.
Coveret på det femte og sidste album i serien antyder et show down mellem den forvandlede Anders og Trevor Bruttenholm. Hvor det går ned henne er selvfølgelig et åbent spørgsmål, men baggrunden på coveret ligner mere en europæisk kirke end et militærbase i New Mexico - hvor Bruttenholm ellers holder til.

Serien har kun Mike Mignola på som forfatter, og det virker som om han har lagt lidt mere arbejde i den end nogle af hans andre udgivelser - som fx Baltimore: The Plagueships, der var noget sølle venstrehåndsarbejde. Anders' udvikling fra plaget, dødsmærket menneske til blodtørstigt, overmenneskeligt monster, er godt fortalt og spændende at følge. Ikke alt i serien er lige interessant. Heksenes involvering virker lidt påklistret, og Bá og Moons illustrationer af dem er heller ikke helt heldige. De gør det langt bedre når de tegner den krumbøjede Anders i dunkle krypter. Men alt i alt en fed serie der har en klassisk Mignola-feel, og er flot og stemningsfuldt illustreret.